Skærmbrug hos børn og unge: Hvad er myter – og hvad siger forskningen?
Skærme fylder mere og mere i børns og unges liv. De bruges til underholdning, kommunikation, skole og spil – og det kan være både godt og skidt. Men der findes mange myter om, hvordan skærme påvirker hjernen og følelserne. Her får du en forklaring på de mest almindelige misforståelser – og hvad forskningen siger i stedet.
Almindelige myter om skærmbrug
🧠 “Hjernen slapper af, når man ser skærm”
Fakta: Hjernen er faktisk meget aktiv, når vi bruger skærm – især ved spil og sociale medier. Den bearbejder hele tiden billeder, lyde og får hurtige skift, hvilket kan gøre os overstimulerede i stedet for afslappede.
Især for børn kan det betyde, at det bliver sværere at falde til ro bagefter.
😌 “Det er en pause at sidde med skærm”
Fakta: Mange bruger skærmen som en pauseaktivitet.
For hjernen er det dog ikke altid en pause at bruge skærm. En rigtig pause bør give ro, fordybelse og mulighed for at koble fra – f.eks. ved at lege udenfor, bygge lego, lave perleplader, lege med dukker eller biler eller bare “tulle rundt”. Skærmen holder hjernen i gang og kan gøre os mindre opmærksomme bagefter.
🤳 “Skærme giver gode digitale fællesskaber”
Fakta: Det er rigtigt, at skærme kan bruges til at holde kontakt med venner – og det kan være positivt.
Men det er ikke altid, det fungerer sådan. Mange børn og unge oplever udelukkelse, mobning eller sammenligning på sociale medier. Fællesskaber online kan være gode, men de kræver også trygge rammer, og de kræver voksne, der hjælper med at sætte grænser.
😢 “Skærme hjælper børn med at regulere deres følelser”
Fakta: Nogle børn bruger skærmen, når de er kede af det, vrede eller keder sig – som en slags trøst.
Det kan give en hurtig lindring, men det lærer ikke børn at håndtere deres følelser. På lang sigt er det vigtigt, at børn lærer at sætte ord på følelser, snakke med voksne og finde andre måder at falde til ro på – uden en skærm.
Hvad viser forskningen om skærmtid?
- Børn og unge i Danmark bruger i gennemsnit 4 timer om dagen – ofte flere – foran en skærm – især på sociale medier, spil og streaming.
- For meget skærmtid kan påvirke koncentration, søvn, sprogudvikling og mental trivsel.
- De negative effekter bliver stærkere, når skærmbrug går ud over søvn, fysisk aktivitet og socialt samvær.
- Piger og drenge bruger skærme forskelligt – piger er mere på sociale medier, mens drenge spiller mere.
Sundhedsstyrelsen anbefaler:
- 2 – 4 år: Max 1 time om dagen – helst mindre.
- 5 – 11 år: Max 1-2 timer om dagen uden for skole.
- 12 – 15 år: Max 2 timer om dagen uden for skole.
- 16 – 19 år: Max 3 timer om dagen i fritiden.
Bemærk, at de 0 – 2-årige ikke er nævnt – de bør nemlig i flg. Sundhedsstyrelsen slet ikke sidde ved en skærm.
Gode råd til sunde skærmvaner
Vent gerne til den unge er 15 år med at få en profil på de sociale medier. Tal med de andre forældre i klassen om at opstille nogle fælles regler. teksten er her….
Tal åbent med børn om, hvordan de bruger skærmen – og hvordan det får dem til at føle.
Tal men børnene om det, de ser. Interesser dig for det, de laver på skærmen på samme måde, som du interesserer dig for alt andet, de foretager sig.
Prøv at undlade, at børn ser reklamer. Det kan de blive unødigt påvirket af.
Slå autoplay fra, hvis platformen tillader det, så det bliver nemmere for barnet at slukke igen.
Lav skærmfrie stunder hver dag – f.eks. om morgenen, under måltider og før sengetid.
Hjælp børn med at vælge indhold, der passer til deres alder og interesser. Husk der ikke er lavet nogen aldersinddeling på det, vi kan se på internettet på samme måde, som der ex er ved at se film.
Brug så lidt tid ved skærmen, som muligt, når du er sammen med dine børn.
Seneste kommentarer